Svensk pølseret med grillpølser, krydderurter og asparges
- 20 min.
- 2 personer
Ingredienser
SVENSK PØLSERET- 1 løg i tern
- 25 g smør
- Et drys peber
- 1 tsk. frisk rosmarin
- 2 dl fløde
- 1 dl af din favorit ketchup
- 1 pk. GØL Grillpølser
- 500 g nye små kartofler, kogt
- 1 bdt. asparges, skyllet og brudt ved roden
- 1 nip citronskal
- 1 dl snittet purløg
Sådan tilbereder du retten
SVENSK PØLSERET
1. Hak løgene og sautér dem i smeltet smør og tilsæt peber, urter, fløde og ketchup, og kog ind under omrøring i et par minutter.
2. Tilsæt de kogte kartofler og asparges i mundrette stykker, smag eventuelt til med salt og peber.
3. Lad retten stå og simre et par minutter.
4. GØL Grillpølser grilles eller steges langsomt ved svag varme.
SERVERING
1. Vend purløg og citronskal med kartoflerne.
2. Servér kartofler og asparges med Gøl Grillpølser snittet i store stykker.
Tips
I stedet for din yndlings ketchup, kan du tilføje tomatpuré.
Du kan også tilsætte paprika som et krydderi i den svenske pølseret.