Tips & tricks til tilberedning af pølser

En pølse er ikke bare en pølse. Det er gode råvarer, traditioner og godt håndværk. Og en GØL pølse er netop lavet efter stolte, nordjyske håndværkstraditioner og produceret med kød fra danske grise på vores pølsemageri i Nordjylland.

Derfor er GØL pølser også en klassiker i mange danske hjem, og en stor favorit på grillen, i hotdoggen, til brunchbordet, i gryderetter eller som lækkert tilbehør. Det kan dog være en hel kunst at tilberede den perfekte pølse - især når hver især har sin favorit og præference for tilberedning.

Vi har testet og samlet forskellige tilberedningsmetoder samt lidt tips og tricks til dig, der godt kunne bruge en vejledning eller blot lidt inspiration.

Hvordan koger man pølser? Hvor længe skal pølser koge? Hvor lang tid skal pølser have i ovnen? Hvordan griller man pølser uden de sprækker?

Læs og lær mere om de forskellige tilberedningsmetoder:

TEMPERATUR & TÅLMODIGHED

En af de henvendelser vi oftest får, går på hvordan pølser bedst tilberedes uden at sprække.

Her er et af de vigtigste råd; temperatur og tålmodighed. Det er nemlig sådan, at pølsens kernetemperatur helst ikke må overstige 80°C. Ved høj varme udvider kødet i pølserne sig og pølserne begynder at sprække - og al den gode saft løber ud.

TILBEREDNINGS-METODER

Kogning

  • Vælg en gryde der er stor nok, så pølserne har god plads. Sørg samtidig for, at der er vand nok i gryden til at dække alle pølserne.
  • Vær opmærksom på, at vandet ikke må koge mens pølserne tilberedes, da pølserne så risikerer at sprække.
  • Nogle prikker huller i deres pølser, for at undgå at de sprækker, men pølser sprækker når de når for høj en temperatur. Prøv i stedet at følge GØLs anbefaling til tilberedning, så saft og kraft bevares i pølsen.
  • De traditionelle kogepølser som røde hotdogpølser og wienerpølser er kogte og røgede over bøgeflis, og er med til at give den gode smag, som GØL pølser er kendt for.
    Det betyder også, at alle vores pølser kan spises direkte fra posen som en snack, som hapser eller på en rugbrødsmad i madpakken eller som komponent i en kold kartoffelsalat.
  • De traditionelle kogepølser som røde hotdog pølser og wienerpølser også er velegnede til pandestegning, grill, bagværk og smagfulde gryderetter som fx svensk pølseret, pastaretter og paprikagryde.

Pandestegning

Alle vore GØL pølser egner sig til pandestegning. Og selvom GØL Hotdogog Wienerpølser er klassiske kogepølser, betyder det ikke at de ikke også godt kan tilberedes på panden eller grillen.

At stege en pølse, så den bliver sprød uden at sprække og bevare saftigheden, kræver dog tålmodighed og kærlighed. Man skal våge over dem og sørge for at vende pølserne ofte.

DEN KÆRLIGE TILBEREDNINGSMETODE
  1. Kom pølserne på en kold, tør pande og tænd på lavt blus. Rist pølserne ved svag varme.
  2. Sørg for at vende pølserne ofte. I starten ca. hvert 10-12 min. Det sikrer at pølserne ikke sprækker så nemt. I takt med at pølsens kernetemperatur stiger, anbefales det at frekvensen med at vende pølserne øges.

 

Grillpølser, Hotdog-, Wiener- & Brunchpølser (tynde pølser):

  • Efter ca. 35-45 min. vil pølserne være spiseklare. Brunchpølserne vil være klar efter ca. 25-30 min.
  • GØL anbefaler dog at riste pølserne i minimum 60-75 min., da du herved vil få en endnu mere sprød oplevelse.
  • Servér fx GØL Grillpølser i en ristet hotdog med det hele eller som tilbehør til en god pastasalat. Eller prøv fx GØL Brunchpølser til en cremet æggekage.
  • Velbekomme.

 

Frankfurtere (tykke pølser):

  • Efter ca. 45-55 min. vil pølserne være spiseklare og gennemvarmede.
  • GØL anbefaler dog at riste pølserne i minimum 90 min. – herved vil du opnå en endnu mere sprød og lækker Frankfurter.
  • Servér eksempelvis GØL Frankfurter med en god og cremet kartoffelmos eller i en rustik omgang biksemad.
  • Velbekomme.

Skal det gå stærkt eller er tålmodigheden allerede sat på prøve? Så prøv metoden: ”Den hurtige tilberedningsmetode” som er beskrevet nedenfor.

  • Kom pølserne på en kold, tør (eller meget let smurt) pande. Rist pølserne ved jævn-moderat varme.
  • Sørg for at vende pølserne ofte, hvis du vil undgå at pølserne sprækker (ca. hvert 8-10 min.)


Grillpølser, Hotdog-, Wiener- & Brunchpølser (tynde pølser):

  • Efter ca. 25-30 min. vil pølserne være spiseklare.
  • Velbekomme.

Frankfurtere (tykke pølser):

  • Frankfurtere vil være spiseklare efter ca. 30-35 min.
  • Velbekomme.

Har du tid og tålmodighed så prøv ”GØL anbefaler – Den kærlige tilberedningsmetode”, så får du ifølge os den perfekt tilberedte pølse, hvor saft og kraft bevares. Læs metoden i punktet ovenover; "Hvordan steger man pølser på panden?".

  • Nogle prikker huller i eller ridser deres pølser for at undgå at de sprækker, men pølser sprækker når de opnår for høj en temperatur. Prøv i stedet at følge GØLs anbefaling til tilberedning så saft og kraft bevares i pølsen.
  • Ønskes der alligevel en endnu mere karamelliseret og sprød skorpe, kan små rids eller et snittet mønster i pølsen, være med til at give dette, da saften og fedtet fra pølsen vil trække ud og karamellisere endnu mere.
  • Sørg for at vende pølserne ofte - det sikrer at pølserne ikke sprækker.
  • Kom et stykke stanniol på panden og læg pølserne ovenpå. Dette kan være med til at give en lidt mere jævn og sprød stegeskorpe samt lette rengøringen.
  • Alle vores GØL pølser er kogte og røgede over bøgeflis, og er med til at give den gode smag, som GØL pølser er kendt for. Det betyder også, at alle vores pølser kan spises direkte fra posen uden tilberedning.
  • Pølser er en ideel makker i køkkenet – også når det skal gå hurtigt. På ingen tid kan du trylle en lækker one pot pastaret frem, en skøn hotdog, en omgang pølsemix, eller fx en lækker pølseret. Pølser er også skøn topping på din pizza eller i pitabrødet og er et must når biksemaden skal peppes op.

Grill

Grill kræver GØL

Grill er for mange danskere ensbetydende med pølser på grillen, og heldigvis har GØL et bredt udvalg af pølser og smagsvarianter, som alle egner sig til at komme på grillen.

Tilberedning på grill kræver dog tålmodighed og påpasselighed, hvis du vil undgå sprækkede og brændte pølser.

DEN KÆRLIGE TILBEREDNINGSMETODE

Uanset om du foretrækker at grille over kul eller gas, så er vores anbefaling den samme. Pølser bør grilles ved "lav" varme - i hvert fald hvis du vil undgå sprækkede og brændte pølser.

  1. Kom pølserne på grillristen. Arranger pølserne så de får indirekte varme.
  2. Kunsten er nu at holde opmærksomheden og våge over pølserne. Sørg for at vende pølserne ofte – hellere én gang for meget end én gang for lidt. Selvom pølserne grilles ved indirekte varme, så går det hurtigt. Pølserne skal vendes ofte – ca. hvert 1-2 minutter afhængig af varmen fra din grill.

Grillpølser, Hotdogpølser, Wienerpølser & Brunchpølser (tynde pølser):

Frankfurtere (tykke pølser):

  • Efter 16-22 min. vil pølserne være spiseklare. Afhængig af varmen fra grillen kan dette variere.
  • Servér eksempelvis GØL Frankfurter med en kold kartoffelsalat med nye danske kartofler, en pastasalat eller til grillede grøntsager. Eller prøv evt. at skære pølserne i nogle tykke stykker og lav lækre pølsespyd med et mix af dine favoritpølser eller lav grillspyd med stykker af pølser, peberfrugt, tomater og små stykker af majskolber.
  • Velbekomme.

Skal det gå stærkt eller er tålmodigheden allerede sat på prøve? Så prøv metoden: ”Den hurtige tilberedningsmetode” som er beskrevet nedenfor.

At grille pølser er i sig selv en relativ hurtig tilberedningsmetode.

  1. Kom pølserne på grillen ved direkte varme – men våg over dem, det går hurtigt.
  2. Vend pølserne ofte ca. hvert minut.

Grillpølser, Hotdogpølser, Wienerpølser & Brunchpølser (tynde pølser):

  • Allerede efter 5-6 min. vil pølserne være spiseklare.
  • Velbekomme.

Frankfurtere (tykke pølser):

  • Efter 6-8 min. vil pølserne være spiseklare og gennemvarmede.
  • God appetit.

​​Har du tid og tålmodighed så prøv ”GØL anbefaler – Den kærlige tilberedningsmetode”, så får du ifølge os den perfekt tilberedte pølse, hvor saft og kraft bevares. Læs metoden i punktet ovenover; "Hvordan griller man pølser?".

  • Nogle prikker huller i deres pølser, for at undgå at de sprækker, men pølser sprækker når de opnår for høj en temperatur. Prøv i stedet at følge GØLs anbefaling til tilberedning, så saft og kraft bevares i pølsen.
  • Foretrækkes alligevel en endnu mere sprød skorpe, kan riller eller et snittet mønster i pølsen, være med til at give dette, da saften og fedtet fra pølsen vil trække ud og karamellisere.
  • Sørg for at vende pølserne ofte - det sikre at pølserne ikke sprækker.
  • Bliver det alligevel for varmt på grillen og synes du det går for stærkt, så brug evt. en grillbakke til at grille pølserne på. Pølserne vil dog ikke få helt så tydelige grillstriber, som ellers gør at pølsen ser ekstra lækker ud, men fortvivl ej. Hvis du gerne vil have mere tydelige grillstriber, så tag pølserne af når de er gennemvarmede, og lad dem køle 2-4 min. for herefter at grille dem kortvarigt over direkte varme - men pas på - vi snakker om max. 1 min. på hver side.
  • Svøb dine pølser i bacon, på den måde sprækker pølsen ikke så nemt – og hvem kan ikke lide kombinationen af bacon og pølser?
  • Husk at lukke låget til din grill, særligt hvis den står udenfor, ellers risikerer du, at den ruster.
  • Hvis du vil forhindre at dine pølser, kød og grøntsager hænger fast i grillristen, så prøv at gnubbe en halveret kartoffel på risten inden du griller.
GØL Vidste du at..?

Bål

Bålmad er hyggemad!
Faktisk egner bål sig glimrende til at tilberede alt fra snobrød og pølser til lækre gryde- og panderetter. Derfor egner alle GØLs pølser sig også til at blive tilberedt over bål.

Madlavning over bål kræver dog også forberedelse og tålmodighed. Som med en grill opnås det bedste resultat ved at lave et glødebål, fremfor at tilberede maden og pølserne over ild. Et glødebål tager tid og en god mængde brænde for at holde sig i gang.

DEN KÆRLIGE TILBEREDNINGSMETODE

  • Det anbefales at pølserne steges på en rist – evt. ved brug af et bålstativ. Som ved grill anbefales det at pølserne ristes ved indirekte varme. Ellers sørg for at risten er i en højde, så pølserne ikke får for høj varme og derved nemmere sprækker.
  1. Kom pølserne på risten.
  2. Hold øje med pølserne og vend dem ofte - ca. hvert 1-2 min. afhængig af varmen fra bålet.

Grillpølser, Hotdogpølser, Wienerpølser & Brunchpølser (tynde pølser):

  • Allerede efter 6-10 min. vil pølserne være gennemvarmede og spiseklare.

Frankfurtere (tykke pølser):

  • Efter 8-12 min. vil pølserne være spiseklare.
  • Skal der bages snobrød, så start med at grille pølsen let på en pind over bålet. Når pølsen er ristet let og er varm, vikles snobrødsdejen om pølsen og snobrødet bages nu færdigt over bålet. Herved undgår du en kold pølse i et let branket brød.

Ovn

Pølser kan også tilberedes og steges i ovn, og det kan være en fin metode at anvende - specielt hvis der skal ristes og steges mange pølser på én gang.

Alle vores GØL pølser kan fint tilberedes og steges i ovnen.

Tilberedning i ovn kan ses lidt som en blanding af pandestegning og grill ved indirekte varme. Og som med de øvrige tilberedningsmetoder, skal man også her være varsom med temperatur og tilberedningstid.

Ovnen er til gengæld en god og nem metode, til at lave lækre ovnretter med pølser. Prøv fx vores opskrift på Efterårsfad med ostegratinerede pølser.

DEN KÆRLIGE TILBEREDNINGSMETODE
  1. Dæk en bageplade eller bagerist med stanniol eller bagepapir.
  2. Læg pølserne på bageristen.
  3. Sæt bageristen i en kold ovn og tænd ovnen på 150°C almindelig ovn.
  4. Vend pølserne nogle gange undervejs.

 

Grillpølser, Hotdogpølser, Wienerpølser & Brunchpølser (tynde pølser):

  • Efter 12-16 min. vil pølserne være tilberedt og spiseklare. Afhængig af din ovn kan dette selvfølgelig variere.
  • Prøv eksempelvis at tilberede GØL Brunchpølser og servér dem til en god brunch med familien, i mini-hotdogs eller servér dem til en lækker omgang tapas.
  • Velbekomme.


Frankfurtere (tykke pølser):

  • Pølserne vil være spiseklare og gennemvarmede efter ca. 18-22 min. Afhængig af din ovn kan dette selvfølgelig variere.
  • Servér eksempelvis GØL Frankfurter med cheddar & chili med en bagt kartoffel toppet med creme fraiche eller i en lækker gourmet hotdog.
  • Velbekomme.

Skal det gå stærkt eller er tålmodigheden allerede sat på prøve? Så prøv metoden: ”Den hurtige tilberedningsmetode” som er beskrevet nedenfor.

  1. Forvarm ovnen til ca. 175°C. Temperaturen kan variere afhængig af din ovn.
  2. Dæk en bageplade eller bagerist med stanniol.
  3. Giv evt. pølserne et par snit og læg dem på bageristen.
  4. Sæt bageristen med pølserne i ovnen.
  5. Vend pølserne ca. halvvejs.

 

HVOR LANG TID SKAL PØLSER HAVE I OVNEN?

Grillpølser, Hotdogpølser, Wienerpølser & Brunchpølser (tynde pølser):

  • Efter 8-12 min. vil pølserne være gennemvarmede og spiseklare. Afhængig af din ovn kan dette selvfølgelig variere.
  • Velbekomme.

 

Frankfurtere (tykke pølser):

  • Efter 12-16 min. vil pølserne være gennemvarmede. Afhængig af din ovn kan dette selvfølgelig variere.
  • Velbekomme.

​​Har du tid og tålmodighed så prøv ”GØL anbefaler – Den kærlige tilberedningsmetode”, så får du ifølge os den perfekt tilberedte pølse, hvor saft og kraft bevares. Læs metoden i punktet ovenover; "Hvordan steges pølser i ovnen?".

  • Ovne varierer meget både ift. temperaturen samt fordelingen af varmen i ovnen, så temperatur og tilberedningstid skal evt. tilpasses.
  • Ved tilberedning i ovn vil pølserne ikke få samme sprøde stegeflade som ved pandestegning eller grill, så her kan man evt. tilføre pølsen et par snit, så saft og fedt kan trække ud og give en let karamelliseret overflade.