GØL Pølser

Vi er stolte af vores mangeårige traditioner indenfor pølsemageri!

Vores GØL pølser, som du finder i butikkerne, produceres på vores nordjyske pølsemageri i Svenstrup i Nordjylland. Her fremstiller vores dygtige pølsemagere dagligt flere tusinde pølser, og det sker efter stolte håndværksmæssige traditioner.

Sådan har vi gjort siden 1934, hvor grundlæggeren af Pølsefabrikken GØL, Jørgen B. Jensen, startede med at producere pølser i den lille fiskerby Gjøl ved Limfjorden og senere i Svenstrup ved Aalborg.

Læs mere om GØLs historie her

GØL fabrikken - historie

GØL… man har vel smag

Det er ikke uden grund at GØLs viking i mange år var ledsaget af teksten ”GØL… man har vel smag”, for en GØL pølse er en smagfuld kvalitetspølse med saft og kraft – og det er selvfølgelig stadig et kendetegn for vores pølser. Også selvom ”GØL… man har vel smag” ikke længere bruges.

Den velkendte røde GØL viking er stadig GØLs varemærke, siden 1961, og den symboliserer stadig saft og kraft. 

Læs mere om GØL vikingen her.

GØL pølser er fremstillet af gode råvarer og udskæringer, som efter vores mening kvalitetsmæssigt er de bedste, og giver de bedste GØL pølser. Vores GØL pølser er dansk produceret af dansk kød på vores fabrik i Svenstrup.

Vi anvender altid kun naturtarme, da det for os er et kvalitetsstempel, der giver pølsen det helt rigtige knæk. Vores GØL pølser krydres med vores egne krydderiblandinger og røges nænsomt over bøgeflis.

GØL logo - historie

I dag har vi et bredt sortiment af GØL pølser, som afspejler målet om at være danskernes foretrukne pølsemærke.

Vi tilbyder både klassiske kogepølser som GØL Hotdogpølser og Wienerpølser samt klassiske pande- og grillpølser som GØL Grillpølser og Frankfurter, som med deres milde og let-krydrede smage passer til hele familien, og som er perfekte til hotdogs, grill- eller lækre gryderetter.

Vi har skønne krydrede brunchpølser, der passer til ethvert brunch-, tapas- eller pølsebord eller til lækre gryderetter. Derudover tilbyder vi pølser i forskellige smagsretninger, som fx cremede ostepølser og krydrede eller spicy sommervarianter, som passer perfekt til de lune sommeraftener og hygge med venner og familie.

Du kan se hele vores sortiment her.

Pølsekategori gøl