Klassisk hotdog med bacon, agurkesalat og tunet ketchup
- 45 min.
- 2 personer
Ingredienser
SERVERING- 4 stk. GØL Grillpølser
- 4 stk. store pølsebrød
- 4 skiver tykke bacon i skiver
- 1 agurk
- 1 lille, snittet rødløg
- ½ stk. hakket rød chili
- 4 stilke hakket dild
- 1 dl æbleeddike
- 3 spsk. sukker
- 1 dl vand
- Salt og peber
- 2 dl ketchup, din favorit
- ½ stk. pillet og fint snittet rødløg
- 1 spsk. grov sennep
- 1 spsk. dijonsennep
- Salt og peber
Sådan tilbereder du retten
AGURKESALAT:
1. Agurken snittes i tynde skiver.
2. Kog eddike op med sukker og tilsæt vand, dild, agurk, chili og løg.
3. Lad agurkesalaten trække ca. 30 min. før servering, og smag til med salt og peber.
TUNET KETCHUP:
1. Alle ingredienserne vendes sammen og smages til med salt og peber.
SERVERING:
1. Pølser og bacon grilles ved svag varme, mens brødene lunes.
2. Servér grillpølserne i brød med tunet ketchup og agurkesalat.