
Frankfurtere med grøn kartoffelsalat
- 4 personer
Ingredienser
- 1-2 pk. GØL Frankfurtere
- 1 kg små kartofler, gerne nye
- 1 bdt. grønne asparges
- 3 spsk. kapers
- 150 g friske ærter eller sugar snaps ærter
- 100 g radiser i skiver
- 150 g fetaost eller salatost
- Purløg
- 1½ dl creme fraiche
- 1½ spsk. mayonnaise
- 1 tsk. Dijonsennep eller efter smag
- 1 spsk. grovkornet sennep
- Citronsaft
- Sukker
- Salt
- Peber
- Groft brød
Sådan tilbereder du retten
GRØN KARTOFFELSALAT
- Skyl og kog kartoflerne i letsaltet vand så der stadig er bid i dem.
- Skyl og knæk bunden af aspargesene, hvor de naturligt vil knække.
- Grill de grønne asparges hurtigt på grillen, over bål, eller blancher dem kort.
- Bælg de friske ærter eller skær sugar snaps ærterne i skrå grove skiver.
- Skyl radiserne godt og skær dem i tynde skiver. Kom dem i koldt vand til de skal bruges, så holder de sig sprøde.
- Bland creme fraiche, mayonnaise, dijonsennep samt grov sennep sammen. Smag til med citronsaft, et nip sukker, salt og peber.
- Skær kartoflerne i mundrette stykker og vend i dressingen.
- Skær de grillede asparges i passende stykker og tilsæt i salaten.
- Vend kapers, ærter og radiser i.
- Top med feta- eller salatost samt hakket purløg.
- Grill GØL Frankfurtere på grillen eller over bål til de er sprøde, gyldne og skindet godt karamelliseret. Følg evt. vores tilberedningsguide her for at få de mest saftige og sprøde pølser.
SERVERING
Servér de grillede Frankfurtere med den lækre og cremede kartoffelsalat samt et stykke godt groft brød.
Velbekomme.
Tips
- Er du mere til en olie-eddikedressing kan du snildt følge samme opskrift, blot udskifte cremefraiche og mayonnaise med en god ekstra jomfru olivenolie og erstatte citronsaften med ½-1 tsk. æbleddike eller hyldeblomsteddike.
- Mayonnaisen kan erstattes med rygeost for en mere røget smag.