Varm kartoffelsalat
- 40 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 600 g kartofler
- 1 spsk. olivenolie
- Salt og peber
- 1 spsk. frisk timian
- 1 bdt. asparges
- 1 spsk. smør
- 1 bdt. radiser
- 1 salatløg eller rødløg
- 2 håndfulde ruccola
- 1 pk. GØL Hotdog pølser
- 1 tsk. grov sennep
- 1 spsk. finthakket purløg
- 1 dl olivenolie
- 1 stk. citron
- 1 spsk. hakket kapers
Sådan tilbereder du retten
Kartofler og grønsager:
- Vask kartoflerne og del dem i halve. Vend kartoflerne i en skål med olivenolie, salt, timian og sort peber.
- Hæld kartoflerne ud i en bradepande og tilbered i ovnen indtil de er sprøde og gyldne (ca. 25 minutter ved 185 grader, varmluft).
- Skær asparges i mundrette stykker og grill eller steg dem på panden med lidt smør.
- Skær radiser i mundrette stykker og løg i tynde skiver.
Dressing:
- Bland grov sennep, finthakket purløg, olivenolie, skal og saft fra citron og hakket kapers sammen.
- Smag til med friskkværnet sort peber.
Servering:
- Bland de varme kartoflerne, asparges, radiser og løg sammen. Hæld dressingen over og tilføj rucola til sidst.
- Servér den varme kartoffelsalat sammen med dine favorit GØL pølser, fx klassiske hotdogpølser eller grillpølser.
- Velbekomme!
Tips
Salaten smager også rigtigt godt med sprød bacon drysset på toppen.
Grillopskrifter - sommerens perfekte match
Den varme kartoffelsalat er det perfekte tilbehør til sommerens grillmad, som du kan nyde på terrassen med familie og venner. Mangler du inspiration til, hvad du kan lægge på grillen og servere til kartoffelsalaten, så gå på opdagelse i vores grillunivers, hvor du finder alle vores bedste opskrifter på grillmad.
Den rigtige partner til kartoffelsalaten
En lækker varm kartoffelsalat fortjener en perfekt tilberedt pølse. Det kan dog være lidt af en kunst at tilberede en pølse, så de hverken får for lidt eller for meget. Udforsk vores guide til tilberedning af pølser, hvor vi deler vores bedste tips til, hvordan du tilbereder perfekte pølser.