Luftige brioche pølsebrødCa. 12-15 pølsebrød

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Luftige brioche pølsebrødCa. 12-15 pølsebrød

  • 35 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 30 g gær
  • 3 dl mælk
  • 4 æg
  • 650 g hvedemel
  • 2 ½ spsk. sukker
  • ½ tsk kardemomme
  • 2 tsk flagesalt
  • 200 g blødt smør
  • 1 æg til pensling
  • 1 spsk. mælk til penslig
  • Sesamfrø
Print opskrift

Brioche er en klassisk fransk brødtype bagt med æg og masser af smør, hvilket gør brødet luftigt og blødt. 

 

Vil du imponere dine gæster med en lækker gourmethotdog så prøv disse luftige brioche pølsebrød og servér med din favorit GØL pølse, dyppelse og yndlings toppings. 

 


Sådan tilbereder du retten

  1. Tag smørret ud af køleskabet, så det bliver blødt inden brug. 
  2. Lun mælk, så den er fingervarm og opløs gæren heri. 
  3. Slå æggene i blandingen. 
  4. Bland hvedemel, sukker og kardemomme i en skål. 
  5. Tilsæt melblandingen lidt ad gangen, mens der røres. 
  6. Tilsæt salt. 
  7. Skær det bløde smør i små tern og tilsæt lidt ad gangen.  
  8. Smørret indarbejdes i dejen, til den er lind og blank. 
  9. Dejen sættes til hævning et lunt sted med et fugtigt klæde over og hæves i ca. 1½ time til dobbelt størrelse. 
  10. Hæld dejen ud på et bord smurt med lidt olie og del dejen i 12-15 lige store stykker.  
  11. Form til aflange pølsebrød og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. 
  12. Pølsebrødene sættes til efterhævning med et fugtigt klæde over i ca. 30 min.   
  13. Pensl pølsebrødene med sammenpisket æg og mælk og drys med sesamfrø. 
  14. Bag pølsebrødene i en forvarmet ovn ved 175°C varmluft i 14-17 min. til de er flotte gyldne og gennembagte. 
  15. Servér med din favorit GØL pølse i en hotdog eller som tilbehør. 
  16. Velbekomme.