Ringridere med grøn kartoffelsalat

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Ringridere med grøn kartoffelsalat

  • 4 personer

Ingredienser

GRØN KARTOFFELSALAT
  • 1 kg små kartofler, gerne nye
  • 1 bdt. grønne asparges
  • 3 spsk. kapers
  • 150 g friske ærter eller sugar snaps ærter
  • 100 g radiser i skiver
  • 150 g fetaost eller salatost
  • Purløg
DRESSING
  • 1½ dl creme fraiche
  • 1½ spsk. mayonnaise
  • 1 tsk. Dijonsennep eller efter smag
  • 1 spsk. grovkornet sennep
  • Citronsaft
  • Sukker
  • Salt
  • Peber
TILBEHØR
  • Groft brød
Print opskrift

Pølser og kartoffelsalat er altid et godt makkerpar og en sand sommerklassiker til grillen. Vi har twistet den klassiske kartoffelsalat med lidt grønt og to slags sennep for mere bid og varme.

Her har vi serveret den med vores velsmagende nyhed GØL Ringridere, som med sin saftighed og milde smag er et perfekt match til den grønne kartoffelsalat og sammen udgør et stærkt makkerpar til midsommerfester, Sankt Hans eller solrige grillaftner. Makkerparret gør sig selvfølgelig også godt om vinteren!

 


Sådan tilbereder du retten

GRØN KARTOFFELSALAT

  1. Skyl og kog kartoflerne i letsaltet vand så der stadig er bid i dem.
  2. Skyl og knæk bunden af aspargesene, hvor de naturligt vil knække.
  3. Grill de grønne asparges hurtigt på grillen, over bål, eller blancher dem kort.
  4. Bælg de friske ærter eller skær sugar snaps ærterne i skrå grove skiver.
  5. Skyl radiserne godt og skær dem i tynde skiver. Kom dem i koldt vand til de skal bruges, så holder de sig sprøde.
  6. Bland creme fraiche, mayonnaise, dijonsennep samt grov sennep sammen. Smag til med citronsaft, et nip sukker, salt og peber.
  7. Skær kartoflerne i mundrette stykker og vend i dressingen.
  8. Skær de grillede asparges i passende stykker og tilsæt i salaten.
  9. Vend kapers, ærter og radiser i.
  10. Top med feta- eller salatost samt hakket purløg.
  11. Grill GØL Ringridere på grillen eller over bål til de er sprøde, gyldne og skindet godt karamelliseret. Følg evt. vores tilberedningsguide her for at få de mest saftige og sprøde pølser.

SERVERING

Servér de grillede Ringriderpølser med den lækre og cremede kartoffelsalat samt et stykke godt groft brød.

Velbekomme.

 


Tips

- Er du mere til en olie-eddikedressing kan du snildt følge samme opskrift, blot udskifte cremefraiche og mayonnaise med en god ekstra jomfru olivenolie og erstatte citronsaften med ½-1 tsk. æbleddike eller hyldeblomsteddike.

- Mayonnaisen kan erstattes med rygeost for en mere røget smag.

 

Se opskriften som video